Værgemål for personer med demens
Når en person rammes af demens, kan det blive nødvendigt at beskikke en værge, der kan varetage personens interesser og rettigheder. Værgemålet har til formål at sikre, at personen får den nødvendige støtte til at håndtere økonomiske og personlige anliggender. Det er en juridisk beslutning, der træffes af Familieretshuset og i visse tilfælde af byretten.
Hvem kan søge om værgemål?
For at igangsætte et værgemål kan forskellige personer eller myndigheder indsende en ansøgning. Følgende kan ansøge:
- Ægtefælle eller samlever
- Voksne børn eller nære pårørende
- Kommunen, regionen eller politimyndigheder
- Den person, der har brug for en værge, hvis vedkommende fortsat kan udtrykke sine ønsker
Hvis der ikke er enighed blandt de pårørende om værgemålet, kan sagen blive overført til byretten, hvor en dommer træffer den endelige beslutning.
Typer af værgemål
Der findes forskellige former for værgemål afhængigt af behovet hos personen med demens:
Personlig værge
En personlig værge træffer beslutninger vedrørende helbred, pleje og dagligdags aktiviteter på vegne af personen med demens. Dette kan inkludere beslutninger om behandling og valg af plejebolig.
Økonomisk værge
En økonomisk værge administrerer bankkonti, betaler regninger og varetager økonomiske interesser. Dette er særligt vigtigt for personer, der har vanskeligheder med at håndtere egne finanser på grund af sygdommen.
Samværgemål som alternativ
I nogle tilfælde kan en person med demens stadig have en vis grad af handleevne og kan samarbejde om beslutninger. Her kan et samværgemål være en løsning. Et samværgemål betyder, at den demensramte bevarer en vis medbestemmelse, men får hjælp fra en udpeget person i specifikke forhold som økonomi eller boligindretning.
Forskellen mellem samværgemål og værgemål
Ved et regulært værgemål har værgen fuld beslutningskompetence i de udpegede områder, mens samværgemål kræver, at personen med demens stadig er i stand til at give medvirken. Der føres ikke tilsyn med samværgemål, hvilket betyder, at der er større fleksibilitet, men også større ansvar for den pårørende.
Juridiske aspekter ved magtanvendelse
I nogle tilfælde kan personer med demens være ude af stand til at forstå konsekvenserne af deres handlinger, hvilket kan medføre behov for magtanvendelse i plejen. Ifølge Serviceloven er magtanvendelse kun tilladt i særlige situationer og må kun ske, når andre pædagogiske og omsorgsmæssige tiltag er afprøvet uden succes.
Eksempler på magtanvendelse kan inkludere:
- Brug af GPS-overvågning for at undgå farlig forsvinden
- Tvangsindlæggelse ved akut behov
- Anvendelse af sele i kørestol for at forhindre fald
Personlig og økonomisk værge har ofte en stemme i beslutninger om magtanvendelse og bør inddrages i dialogen med plejehjem eller sundhedsmyndigheder.
Stedfortrædende samtykke og ernæring
Demens kan føre til alvorlige sundhedsmæssige udfordringer, herunder vægttab og manglende indtagelse af mad. I tilfælde af ernæringsmæssigt svigt kan der blive tale om stedfortrædende samtykke til sondeernæring. Det betyder, at en værge eller nærmeste pårørende kan træffe beslutning om medicinsk behandling på vegne af personen med demens.
Beslutninger om ernæring og behandling bør altid træffes i samråd med sundhedspersonale og under hensyntagen til patientens tidligere ønsker og behov.
Sådan sikrer du de bedste forhold for en demensramt
Aflastning, planlægning og juridisk sikring spiller en afgørende rolle i håndteringen af en demensdiagnose i familien. At tage skridt som at oprette et værgemål eller samværgemål kan give tryghed og sikre, at den demensramte får den nødvendige hjælp.
Hvis du er i tvivl om dine rettigheder og muligheder, kan det være en god idé at søge rådgivning hos en advokat eller Familieretshuset, der kan vejlede om den bedste løsning for netop din situation.